"Det er jo kun 350 år siden, vi alle var danskere, så der er ingen grund til at overdrive vanskelighederne," beroliger AF-Öresunds skriftlige velkomst, der er lagt frem på bordene. 50 arbejdsledige svenskere har trodset den kolde bläst denne sene tirsdag eftermiddag og er mödt op til informationsmöde på Skattekontoren på Kungsgatan i det centrale Malmö for at höre, hvordan reglerne er, når man bor i Sverige og arbejder i Danmark.

Der er både unge og äldre, og nogle få ser ud til at väre indvandrere. AF-Öresund er et samarbejde mellem arbejdsformidlingerne i Köbenhavn, Malmö, Helsingör og Helsingborg. Det er skabt for at give arbejdssögende tilbud om job i hele regionen. At mödet foregår på skattekontoret virker på skatteplagede danskere som at gå direkte til sagen, men allerede her dukker en af de utallige forskelle op, som er vokset frem mellem de to lande siden adskillelsen for knap 350 år siden. I Sverige er det nemlig skattekontoret, der tager sig af folkeregistret. Alle disse forskelle bliver let til vanskelige barrierer for den uforberedte, der vil söge arbejde på den anden side af Sundet. Forskelle, som får deltagerne til at tage sig til hovedet mange gange i löbet af de to timer, mödet varer. På trods af Öresundssamarbejde og EU-integration er de to lande nemlig stadigväk juridisk set "udland" for hinanden, og love og regler er langtfra harmoniseret.

Höj arbejdslöshed

"Undersögelser viser, at 75 procent af svenskerne kan tänke sig at arbejde på Själland, mens 38 procent af danskerne kan tänke sig at arbejde i Skåne," siger Christer Olsson fra AF-Malmö i sin indledende orientering. Og halvdelen af danske arbejdsgivere vil gerne ansätte svenskere, understreger han. Der er gode grunde til, at de fremmödte Malmö-boere er åbne for at tage arbejde på den anden side. Arbejdslösheden eksploderede nemlig i den tidligere industriby i midten af 90'erne, hvor den var oppe på 10 procent, viser den tykke sorte streg på planchen, som Christer Olsson via overhead'en smäkker op på endeväggen.

Indviklede regler

Job og höj lön i Danmark lokker, men den höje danske skat skrämmer mange, og reglerne er indviklede. "Hovedreglen er," siger damen, der orienterer om skatteforhold med en stemme, der skärer igennem den skrämte tavshed, "at man skal betale skat i det land, hvor man arbejder. Man er begränset skatteskyldig, så det kun er det optjente, der beskattes i Danmark." Og der er fradrag, blandt andet for transportudgifter.

"Men broafgiften kan ikke fradrages, og det er väldigt negativt," siger skattedamen klagende. Og er man gift, gälder der specielle regler. En skov af svenske arme ryger op til uforstående hoveder. "Hvor kan vi få de oplysninger på den danske side," spörger en af deltagerne. "Det er svärere at få oplysninger i Danmark," lyder svaret, "der har man ikke et fysisk center, hvor man kan få oplysningerne, men et call-center, og man er ved at oprette en Internet-information. Og det er svärt for os at svare på spörgsmål, for vi kender ikke det danske system fuldt ud." Efterhånden som mörket falder på udenfor, når man igennem ansättelsesforhold, arbejdsmarkedsregler, sygesikringsregler, börnetilskud og pensionsregler.

Nogle af deltagerne har allerede taget overtöjet og er listet ud. To tredjedele har holdt ud og ser ikke ud til at have mistet modet

De danske skatteregler skaber forvirring. Foto: Lars Jörgensen

"Det er svärt at vurdere, hvor mange vi har skaffet arbejde i Köbenhavnsområdet, siden vi startede i maj 99. Jeg tror, det er op mod 300," siger Christer Olsson efter mödet. "I maj 2000 skal der oprettes en informationshjälp, der er rettet direkte mod pendlerne. Den vil bedre kunne give präcise oplysninger," slutter Christer Olsson.