Sommeren 2000. Broen åbnes. Befolkningerne mödes. Skåne og Danmark er atter forenede.

Men ikke når det handler om mulighederne for at arbejde på den anden side af gränsen. Det til trods for, at der gennem flere år har der väret en hektisk aktivitet i gang for at smelte de danske og svenske jobmarkeder sammen. Dog er der stadig åbenlyse bremseklodser i de offentlige systemer for de mange potentielle jobsögere, der önsker at pröve lykken på den anden side. Bare det at få sine penge udbetalt af eller overfört til den rette bank på den side af sundet, kan väre sin sag.

Bureaukrati bremser

Bankkonti, selvangivelser og sygesikringsbeviser er klodsede hämsko iintegrationsprocessen. Steen Bach Pallesen, formand for Öresundsregionens Arbejdsmarkedspolitiske Råd (ÖAR), er ikke i tvivl om, hvad der skal til for at skabe et dynamisk arbejdsmarked på tvärs af gränsen.

"For det förste skal der skabes större viden om jobmulighederne i nabolandet og den information skal ledsages af omfattende ändringer i systemet," siger Steen Bach Pallesen.

Specielt bureakratiet i det offentlige regi skaber problemer for de Öresundsborgere, der drister sig til at beväge sig over vandet. Steen Bach Pallesen fortäller, at en svensker, som får arbejde i Danmark, må henvende sig en del forskellige steder for at blive anerkendt som skattebetaler, bankkunde, få sit sygesikringsbevis og få sin lön udbetalt.

"For at blive anerkendt som beskäftiget i Danmark, skal du först registreres i forskellige danske systemer," forklarer Steen Bach Pallesen. En registrering, der tilsyneladende ikke er helt enkel.

Det bekräftes af AF Öresund, som er et samarbejde mellem to danske og to svenske arbejdsformidlingskontorer. Her mener man også, at de mange forhindringer i loven, som for eksempel at få sine danske dagpenge med til aktiveringsprojekter i Sverige, lägger en dämper på de arbejdssögendes "rejsetrang". Danskerne vil ikke til Malmö Indstillingen til at arbejde på den anden side väkker blandede fölelser.

Mens skåningene intet har imod at rejse til Danmarks hovedstad og arbejde, så finder danskerne ikke Malmö särlig attraktiv at arbejde i.

"Der er mange gode jobs og virksomheder i Malmö. Vi skal have danskerne til mentalt at ändre deres syn på Skåne og ikke bare se landsdelen som et gennemfartsted til Bornholm, skiferie eller den nyindköbte ödegård," siger Steen Bach Pallesen fra Öresundsregionens Arbejdsmarkedspolitiske råd.

Videre mener han, at det er et spörgsmål om at give de jobsögende en större viden om de faktiske forhold. Såvel danskere som svenskere skal have udryddet nogle af de mange tvivlsspörgsmål, som de har med hensyn til lönniveau og skatteforhold i det andet land. De skal blive bedre til at vurdere mulighederne, inden de söger arbejde.

Fagbevägelserne hånd i hånd

På den positive front er initiativerne til at få öje på. Arbejdsformidlingskontorerne på begge sider af Öresund har indledt et samarbejde, ligesom de to landes fagbevägelser siden 1995 har haft et fasttömret samarbejde. Her er man også opmärksomme på problemerne, der forhindrer yderligere dansk-svensk integration på arbejdsmarkedet.

"Trods opmärksomheden har vi stadig problemer, hvad angår at få udbetalt penge i tilfälde af arbejdslöshed eller efterlön, når danskeren tager til Sverige," siger Peter Kay Mortensen, formand for LO Storköbenhavn.

Han fortäller, at fagbevägelserne har lavet anbefalinger til politikerne i begge lande. Anbefalinger, som indgår i rapporten "Öresund - en region bliver til", der udkom sidste år.

"Hvis politikerne kan lave särlige regler på skatteområdet for arbejde i udlandet, så skulle det også väre muligt at lave regler for arbejdsmarkedet i de to lande," mener Peter Kay Mortensen. Men i praksis er det altså endnu ikke blevet lettere at söge job på den anden side.

Initiativer til lettere og bedre jobsögning er i gang, men endnu mangler de politiske beslutninger, der skal före intentionerne ud i praksis.

Öresundsregionen er af EU blevet udpeget som "modelregion" for, hvordan EU fremover skal före beskäftigelsespolitik. Derudover er Öresundskomiteen og Öresundsregionens Arbejdsmarkedspolitiske Råd gået sammen om en beskäftigelsespagt (sysselsättningspakt), som skal forsöge at öge beskäftigelsen i regionen.